Svimlende Eurojackpot-pulje fortsætter på fredag
1. præmiepuljen i det fælles europæiske lotto, Eurojackpot, overlevede endnu en trækning. I næste uge vil den fortsat være på 570 millioner kroner, alle overskydende millioner ryger til 2. præmievinderne.
Heller ikke i aftes havde spillerne den rigtige kombination. Det kræver fem vindertal og to stjernetal at få fingrene i 1. præmiepuljen i Eurojackpot, og det er ikke lykkedes for nogle af spillerne i 10 uger.
Puljen har dog nået sit maksimen på 570 millioner kroner, og derfor ryger millionerne fra nu af i 2. præmiepuljen. Har man de fem vindertal og et ud af de to stjernetal på række, kan det altså pludselig blive mange millioner værd. Prognoserne lover nemlig en 2. præmiepulje på 139 millioner kroner på fredag.
I gennemsnit deler 3-4 europæere 2. præmiepuljen ved hver trækning.
De danske spillere stod fredag aften
for knap 13 procent af de spillede rækker. Skulle en dansker løbe med hele 1. præmiepuljen, vil vedkommende være den tredje dansker til at vinde en 1. præmie i Eurojackpot. Spilleren vil også være indehaver af den absolut største gevinst i både Eurojackpots historie og danmarkshistorien.
Puljen har ikke været udbetalt siden en kvinde i Helsingør vandt 315 millioner kroner den 20. februar.