Svinedumt: Unge landmænd i vild manddomsprøve

Blandt de unge inden for branchen kæmpes der om at køre længst i tonstunge maskiner.

Udgivet Opdateret

En række uheld med gyllevogne har nu fået en række lokalformænd i flere landboforeninger til at råbe vagt i gevær.

Ifølge dem er det nemlig manddomsprøver, der er skyld i uheldene.

Det skriver de i et debatindlæg i Effektivt Landbrug under overskriften: Vi skal have stoppet de unges vanvidskørsel nu.

Det indlæg slutter med ordene:

“Der skal bare én ulykke til med en forbipasserende familie involveret, så kommer der lovgivning ned over hovedet på os. Lad os nu tage os sammen!”.

Ifølge formændene har der været flere uheld med gyllevogne de sidste måneder. Uheld, er altså kan skyldes manddomsprøver blandt unge. Her går det ud på at køre med gyllevognene, der er spændt efter traktorer, i mange timer. Alt for mange timer, står det til formændene.

“Jo, vi ved godt, at gyllekørsel er blevet noget af en manddomstest for de unge. De ligger og konkurrerer med hinanden: Hvem kan køre flest timer i træk? Holdt oppe af litervis af energidrik, et karton smøger eller måske det, der er endnu værre, kører de i 12-24 timer i træk”, står der i indlægget.

De råder altså landmændene – som arbejdsgivere – til at gribe ind.

Tal om problemet

Formændene er ikke i tvivl om, at det er et under, andre trafikanter ikke er kommet til skade som følge af manddomsprøverne.

I indlægget opfordres der endvidere til at tale om problemet – hvilket der, indtil nu, ikke har været den store lyst til, skal man tro de syv formænd.

De tror, at gribes der ikke i egen barm, kan det risikeres, der skal køreskiver i traktorer, som vi kender det fra lastbiler.

“Lad os tage ansvar og styring og få stoppet den form for vanvidskørsel nu!”, opfordrer de.

Powered by Labrador CMS