Tager ottende sejr i rap

Brøndby vandt mandag aften med 1-0 over Sønderjyske og forlængede dermed sin fornemme sejrsstime

Henrik Heggheim tiljubles af holdkammerater efter den afgørende scoring i første halvleg.
Henrik Heggheim tiljubles af holdkammerater efter den afgørende scoring i første halvleg.
Udgivet Opdateret

Brøndby sled sig mandag til en 1-0-sejr over Sønderjyske, og dermed har de blågule nu vundet deres seneste otte superligakampe.

Niels Frederiksens tropper sad på størstedelen af spillet i mandagens sejr, hvor Brøndby var en mand i overtal fra det 38. minut og frem.

Gæsterne fra Haderslev gav dog ikke op uden kamp og lykkedes både i første og anden halvleg med at fremprovokere fejl, der til dels skyldtes tekniske fejl fra hjemmeholdet, men også var et udtryk for et godt Sønderjyske-pres.

Slutproduktet manglede dog hos Henrik Hansens tropper.

Brøndby nummer tre

Brøndby ligger fortsat på tredjepladsen, men er nu a point med FC Midtjylland på andenpladsen. 

Begge hold har 36 point, men FCM har en bedre målscore.

Sønderjyske er placeret på sidstepladsen i tabellen med 12 point efter 19 kampe.

SønderjyskE

Sønderjyske Elitesport (SønderjyskE) blev dannet i 2004 som en overbygning mellem Haderslev FK og en række eliteklubber fra andre sportsgrene i det sønderjyske, herunder ishockeyklubben Vojens Ishockeyklub og kvindehåndboldklubben IK Sønderjylland.

Kort tid efter, i 2005, rykkede klubben op i Superligaen, men måtte allerede året efter tage turen ned i 1. Division igen.

Efter to års tilløb rykkede man i 2008 op i Superligaen igen, hvor SønderjyskE har været lige siden.

Klubben har siden bidt sig fast som en fast del af rækken, og har også spillet med i den sjovere ende af tabellen. Klubbens pokalskab kom for alvor i brug, da man i 2020 vandt pokalfinalen mod AaB.

SønderjyskE spiller deres hjemmekampe på Sydbank Park i Haderslev, der huser 10.100 tilskuere, heraf 5100 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (0):

Sølv (1): 2016

Bronze (0):

Pokalturneringen

Guld (1): 2020

Sølv (0):

Kilder: soenderjyske.dk/Wikipedia

Brøndby satte sig fra kampens start på spillet og forsøgte især at sætte sine wingbacks i scene. Sønderjyske lå på lur for at slå kontra, men når det lykkedes, manglede skarpheden hos gæsterne.

Brøndby kæmpede også med at finde de rigtige løsninger i offensiven, men det ændrede en dødbold på i det 25. minut.

Her bragte hjemmeholdet sig nemlig i front på en scoring af forsvarsspilleren Henrik Heggheim, der headede bolden i mål ved bageste stolpe efter et hjørnespark.

Rødt kort

Skidt blev værre for Sønderjyske, som i det 38. minut blev reduceret til ti mand, idet midtbanespilleren Nicolaj Thomsen modtog sit andet gule kort.

Selv om Brøndby var en mand i overtal i hele anden halvleg, fik værterne ikke lov til at læne sig tilbage.

Brøndby IF

Sønderjyske Elitesport (SønderjyskE) blev dannet i 2004 som en overbygning mellem Haderslev FK og en række eliteklubber fra andre sportsgrene i det sønderjyske, herunder ishockeyklubben Vojens Ishockeyklub og kvindehåndboldklubben IK Sønderjylland.

Kort tid efter, i 2005, rykkede klubben op i Superligaen, men måtte allerede året efter tage turen ned i 1. Division igen.

Efter to års tilløb rykkede man i 2008 op i Superligaen igen, hvor SønderjyskE har været lige siden.

Klubben har siden bidt sig fast som en fast del af rækken, og har også spillet med i den sjovere ende af tabellen. Klubbens pokalskab kom for alvor i brug, da man i 2020 vandt pokalfinalen mod AaB.

SønderjyskE spiller deres hjemmekampe på Sydbank Park i Haderslev, der huser 10.100 tilskuere, heraf 5100 siddepladser.

Danmarksmesterskabet

Guld (0):

Sølv (1): 2016

Bronze (0):

Pokalturneringen

Guld (1): 2020

Sølv (0):

Kilder: soenderjyske.dk/Wikipedia

Sønderjyske kom til pæne muligheder og fik da også bolden i nettet, men Stefan Gartenmanns mål blev vinket offside.

Brøndby var mest på bolden og skabte også et par chancer, som kunne lukke kampen. Sønderjyske jagtede mod slutningen en udligning, der kunne udløse et point.

Det lykkedes dog aldrig, og derfor måtte gæsterne sande, at også forårets anden superligakamp endte i et nederlag.

Powered by Labrador CMS