Tilbage til Fremtiden: Kan man rejse i tiden?
Den 21. oktober 2015 er blevet døbt Back to the Future Day. Men kan man egentligt rejse i tiden? Få svaret her.
I dag er det en stor dag, hvis man tænker på filmen “Tilbage til Fremtiden”. Marty McFly (Michael J. Fox) rejste i 1985 30 år frem i tiden og landede på dagen i dag den 21. oktober 2015.
Dagen i dag har skabt hysteri blandt filmfans. Således er skrives der mange steder om, hvilke ting der ramte rigtigt og hvilke der ikke gjorde.
Kan man rejse i tiden?
Men kan man overhovedet rejse i tiden, som Marty McFly og professor Brown gjorde?
– Vi rejser et minut pr. minut vi selv lever. Det forunderlige er, at den tid kan vi faktisk ændre på. Så jeg kan godt rejse ét minut frem i tiden og kun bruge ét halvt minut af min egen tid eller 30 år frem ved kun at bruge ét år af min egen tid, siger professor i fysik på Aarhus Universitet, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, til TV2.
Det kan faktisk godt lade sig gøre, at rejse 30 år ud i fremtiden, skriver TV2:
– Bringer man partikler og formentlig også mennesker op i tilstrækkelig stor hastighed, så går deres ur langsomt. Så hvis man bringer Marty McFly op i tilstrækkelig stor hastighed, så vil hans indre ur gå langsomt, og han vil kunne hoppe 30 år frem i tiden ved kun at bruge ét år af sit eget liv, forklarer Ulrik Ingerslev Uggerhøj over for tv-stationen.