Tilsyn overdrager Aller-sag til politiet

Undersøgelsen omfatter nu ikke kun Se og Hørs brug af kreditkortoplysninger, men også registreret dem i en database. Foto: MIKKEL KHAN TARIQ/POLFOTO
Udgivet Opdateret

Tilsyn stopper sin egen undersøgelse af Aller og overdrager den i stedet til politiet.

Aller slipper tilsyneladende ikke af krogen, selvom Datatilsynet har droppet sin undersøgelse af ugebladet Se og Hørs overvågning af kendte og kongelige via en kilde i Nets.

Selvom DR torsdag skrev, at Datatilsynet stoppede med sin undersøgelse af sagen, fordi Aller ikke vil udtale sig i sagen, så skriver Politiken fredag, at Datatilsynet i stedet har overdraget sagen til Politiet.

– Der er tale om en udvidelse af sagen i forhold til tidligere. Datatilsynet har fremsendt os sagen, vi kigger på den og vurderer den sammen med vore jurister, siger Bent Isager-Nielsen, efterforskningschef ved Københavns Vestegns Politi, til Politiken.

Udvidelsen består i, at undersøgelsen nu ikke kun omfatter Se og Hørs brug af kreditkortoplysningerne, men også registreret dem i en database.

Medier kan via en særlov ifølge Politiken blive undtaget fra persondataloven, men det kræver, at de aktivt anmelder deres såkaldte redaktionelle databaser til Datatilsynet. Og det har Se og Hør ikke gjort ifølge avisen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS