Tour-feltet i stort chok

Få timer før den dramatiske episode kørte rytterne endda over målstregen i Sønderborg

Udgivet Opdateret

Tour de France er i dyb chok over den tragiske hændelse, der fandt sted søndag aften ved Field's i København, hvor tre personer brutalt blev skudt og dræbt. 

Således har arrangørerne bag verdens største cykelløb udsendt et officielt statement på Twitter, hvor de erklærer deres dybe medfølelse med ofrene og de pårørende. 

- Tour de France udtrykker sin største sympati og medfølelse med danskerne lige nu. Touren er i dyb chok og kede af at høre, hvad der er sket i København. Folket i København har givet Tour-feltet en af de bedste velkomster i sportens historie. Hele Tour-karavanen vil derfor gerne kondolere til ofrene og deres familier, skriver de på Twitter. 

Cykelhold følger trop

Også en række af cykelholdene har været ude og udtrykke deres dybe sorg og medfølelse. 

Det gør de på det sociale medie Twitter, hvor de sender varme tanker til ofrene og de pårørende. 

- Vores hjerter går til det danske folk denne aften. Alle på Team DSM sender deres tanker og kondolencer til dem, der er blevet ramt af de tragiske begivenheder i København, skriver cykelholdet på Twitter. 

Fokus på kontrasten

Hos cykelholdet Lotto Soudal er der fokus på kontrasten med det første Tour de France på dansk grund og så søndagens tragiske begivenheder i København. Rytterne kørte 1. etape netop i København.

- Frygtelige nyheder efter sådan en fantastisk weekend med en hyldest til cykling i Danmark. Vores tanker går til ofrene og deres nærmeste, skriver Lotto.

Quick-Step, der råder over tre danske ryttere i Touren, er også ude med en melding søndag aften.

- Vi har nydt en smuk Grand Depart i Danmark, og vi er meget kede af at høre nyheden om den forfærdelige hændelse i København.

Tour de France er rystede over hændelsen i Field's søndag aften.
Tour de France er rystede over hændelsen i Field's søndag aften.
Powered by Labrador CMS