Trafikkaos: Motorvejsafkørsel spærret hele weekenden

Vejdirektoratet oplyser, at det er motorvejsafkørslen ved Hasselager, der i den kommende weekend er spærret.

Allerede nu er der vejarbejde i området fra Hasselager Vest i sydgående retning. Men i weekenden er vejen helt spærret indtil mandag morgen. Klik videre og se hvor der er tale om. Foto: Newsbreak.dk
Allerede nu er der vejarbejde i området fra Hasselager Vest i sydgående retning. Men i weekenden er vejen helt spærret indtil mandag morgen. Klik videre og se hvor der er tale om. Foto: Newsbreak.dk
Udgivet Opdateret

Opdatering den 24. juli: 

Det har tidligere været skrevet, at der var spærret fra afkørslen Hasselager Vest på 501 til afkørslen Skanderborg Vest på E45, men det er ikke korrekt. Det er kun afkørslen ved Hasselager, der er spærret fra den 26. juli til den 29. juli.

 

Ferien har for nogle budt på meget trafik. Med flere vejarbejder i Tyskland har ferietrafikken allerede vist sig at være en udfordring. Men hvis du er én af dem, der skal sydpå i den kommende weekend kan du også løbe ind i problemer i Danmark.

Ved afkørslen Hasselager Vest på Aarhus Syd Motorvejen i sydgående retning vil der hele weekenden – fra den 26. juli til den 29. juli – være spærret.

Motorvej spærret

Måske er det endelig din tur til at trække stikket og holde ferie efter ugens sidste arbejdsdag fredag den 26. juli. Eller måske har du været én af de mange gæster i den meget omtalte uge 29 i Skagen, og du bevæger dig nu sydpå for at komme hjem.

Det kan godt blive et problem, for på en del af strækningen er motorvejen spærret hele weekenden.

– Motorvejen er helt spærret fra klokken 20.00 fredag til mandag klokken 05.30, siger vagthavende ved Vejdirektoratet Jakob Riis til Newsbreak.dk.

Del af motorvejen

Der er dog lidt at glæde sig over for bilisterne, for det er kun en enkelt afkørsel, der er spærret hele weekenden.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Det er kun på Aarhus Syd Motorvejen ved afkørslen til Hasselager, at der er spærret hele weekenden, oplyser Jakob Riis og forklarer, at der er skiltet en omkørsel.

Meddelelsen om, at der er spærret er indtil videre kun at finde på et skilt i området ved Hasselager Vest. I området har der i længere tid været vejarbejde.

Vejen ordnes

Grunden til at afkørslen er spærret er, at der skal lægges nyt asfalt.

Bilister, der har kørt i området omkring Skanderborg, har over sommeren været vidne til det store arbejde med at ligge asfalt på motorvejen, der er gået fra fire spor til seks spor. Det har ført lavere hastigheder i området og en del forlænget rejsetid med sig.

Men Vejdirektoratet ved ikke, om de to asfaltarbejder har en sammenhæng.

Powered by Labrador CMS