Traktor ramte bil: Kvinde kom til skade

En 70-årig kvinde kom til skade, da hendes bil blev ramt af en traktor. Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En traktor ramte en personbil. Føreren af bilen mistede herredømmet og endte på en mark.

Der skete i aftes ved 21.50-tiden et færdselsuheld på Ravngårdsvej ved Hadsten.

En 19-årig mand kom kørende i en traktor, der havde en gyllespreder spændt efter. I modkørende vejbane kom en 70-årig kvindelig bilist kørende og trak ud i højre side og standsede næsten op.

Personbilens venstre front blev ramt traktorens venstre forhjul, og kvinden mistede herredømmet over bilen, hvorved hun fortsatte ud over en mark.

Den 70-årige kvinde kom lettere til skade under uheldet. Hun brækkede to ribben og højre ankel, oplyser Østjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS