Tricktyve efterlyses i Skovlunde

Politiet efterlyser to tricktyve i Skovlunde. Arkivfoto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Politiet efterlyser nu to tricktyve, efter en 81-årig kvinde blev udsat for tricktyveri foran sin bolig

Torsdag klokken 14 blev en 81-årig kvinde udsat for et tricktyveri foran sin bolig på Dræbyvej i Skovlunde.

Kvinden handlede i et supermarked men blev først kontaktet af to gerningsmænd ude foran hendes bolig. De spurgte om vej til København og medbragte et stort Danmarkskort. De stjal den 81-årige kvindes dankort og beskrives som:

A: Mand, mørk i huden, 30-40 år, spinkel kropsbygning. Han var iført briller, grå kasket, hvid T-shirt, sort jakke, lyse cowboybukser og mørke sko.

B: Kvinde, mørk i huden, sort skulderlangt hår, 30-40 år, almindelig kropsbygning. Hun var iført mørk frakke, mørke bukser og sorte gummisko med hvide snørebånd.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen.

Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Powered by Labrador CMS