Trump vil have passwords til sociale medier: “Hvis de ikke samarbejder, kommer de ikke ind”

Det kunne være en backup plan til indrejseforbuddet.

Obama har tidligere droppet forslaget.Foto: MANDEL NGAN / SCANPIX
Foto: MANDEL NGAN / SCANPIX

Udgivet Opdateret

Homeland Security vil gerne tvinge folk til at give deres passwords til de sociale medier, hvis de vil ind i USA. Det skriver Ars Technica.

Chefen for Homeland Security John Kelly der kan takke Trump for sit job, har fortalt kongressen, at bureauet kraftigt overvejer, at kræve passwords til de sociale medier af folk, der vil ind i landet.

Ny løsning på indrejseforbud?

Et forfejlet forsøg på indrejseforbud er ikke nok. Nu er Homeland Security kommet med en ny løsning. Får bureauet sin vilje, skal flygtninge og visa-ansøgere fra syv muslimske lande give deres passwords til Facebook og andre sociale medier som en del af et sikkerhedstjek, inden de får lov til at komme ind i landet.

– Vi vil gerne tjekke deres sociale medier med passwords. Hvad gør de, hvad siger de? Fortalte Kelly til kongressens komite tirsdag og fortsætter:

– Hvis de ikke samarbejder, kommer de ikke ind

Det er endnu en gang borgere fra Syrien, Irak, Iran, Somalien, Sudan, Libien og Yemenm det kommer til at gå ud over. Det er de samme befolkninger, der blev forbudt at rejse ind i USA med Trumps indrejseforbud, der lige nu er sat på pause.

Forbuddet er nemlig i juridisk limbo, efter en dommer har blokeret dens virke. Trump pressede i tirsdag på for en appel, der skal underkende den tidligere dom.

Kom med jeres kontoudtog i stedet

Kelly fortalte, at ideen er en af de ting, bureauet overvejer for at forbedre grænsekontrollen. En anden løsning kan være at kræve kontoudtog og anden økonomisk information.

– Vi kan følge pengene, kan man sige. Hvordan bor de, hvem sender dem penge? Siger han og fortsætter:

– Det vil komme i brug under særlige omstændigheder i forhold til individer, der måske er involveret med og bliver betalt af terrororganisationer.

Obama dropper ideen

Obama-administrationen havde også overvejet at kræve passwords fra rejsende til USA, men droppede ideen. I stedet vedtog de, at de mange turister der kommer til landet skal afsløre deres “online eksistens”. Det vil sige, de skal give informationer om deres profiler på sociale medier.

Det var et forsøg på, at gøre det nemmere for Homeland Security at opdage kriminelle handlinger og forbindelser, som de rejsende kunne være involveret med.

Kelly, der er udpeget af Trump til sin post, understregede, at ideen om grænsekontrollen ikke var stålfast og kunne ændres.

Powered by Labrador CMS