Udenrigsministeriet advarer mod vanvittigt vejr

Noget tyder på, at det bliver en voldsom omgang.

Udgivet Opdateret

Udenrigsministeriets Borgerservice advarer danskere i udlandet om voldsomt vejr for det kommende døgn. Borgerservice skriver på Twitter, at orkanen Lorenzo risikerer at ramme Azorerne i løbet af 1. og 2. oktober.

NHC (USA’s nationale orkancenter) skriver i en pressemeddelelse, at orkanen formentlig rammer Azorerne tirsdag aften, lokal tid. Når klokken er 18.00 i Danmark, er den 16.00 i Azorerne.

Artiklen fortsætter under videoen

Noget tyder på, at orkanen er en ganske unik form for lurende katastrofe. New York Times skriver, at en voldsom storm som Lorenzo, normalt falder markant i styrke, som den driver fra vest mod øst.

Det er da også sket for Lorenzo, der er gået fra at være en kategori 5 til at være en kategori 2-storm. Kategori 2 betyder dog stadig, at vinden blæser med op til 177 kilometer i timen omkring Lorenzo.

Det bliver voldsomt

New York Times har talt med Andrew Latto fra NHC om det ekstreme vejr, der truer Azorerne.

Han fortæller, at Lorenzo ikke følger en ny bane i år, i modsætning til voldsomt vejr over atlanten andre år. Det unikke i år er nærmere, at Lorenzo er større og stærkere, end man før har set, og at der ikke findes en enkelt forklaring på, hvorfor det er sådan.

Azorerne ligger er en øgruppe ejet af Portugal, der ligger godt 1500 kilometer fra Lissabon, Portuglas hovedstad.

New York Times skriver, at beboere på Azorerne skal være forberedte på, at vejret bliver uhørt voldsomt, hvis Lorenzo ellers rammer med den styrke, det hele tyder på i skrivende stund.

Der er endda mulighed for, at Lorenzo kan føre til, at voldsomt stormvejr kommer til at ramme Irland.

– Det er meget usædvanligt, og det meste af vores infrastruktur er slet ikke forberedt, siger Miguel Miranda, repræsentant for Portugals sø-ministerium, til New York Times.

Powered by Labrador CMS