Unesco optager dansk by som verdensarv

PLUS-historie. Brødremenighedens Christiansfeld og Nordsjællands gamle jagtlandskaber i Dyrehaven og omegn skal med på FN-liste over verdensarv, indstiller Kulturstyrelsen. (se Ritzau historie 251600) Scanpix Sommerfeature 2007. Honninghjerter i krise Hvis du endnu ikke har smagt Christiansfelds berømte honningkager er det ved at være sidste chance, i hvert fald for en tid: Christiansfelds honningkagebagermester John Christensen gennem de sidste 13 år har sagt sit lejemål op og bagte forleden den sidste portion honningkager efter den hemmelige opskrift, der har hørt til bageriet, siden bager Rasch rørte dejen til de første hjerter i 1783. I går gjorde bagersvend Thomas Krogh Andersen kageformene rene for sidste gang og lagde dem på hylden på ubestemt tid. Bageriets butik holder åbent, så længe lager haves – dog senest til kagernes sidste holdbarhedsdato den. 11. august. Årsagen til krisen hænger på væggen ved døren – en mellemfornøjet Smiley fra Fødevarestyrelsen på grund af manglende vedligeholdelse af revnet murværk, et utæt tag osv., der gør det umuligt at sikre den nødvendige hygiejne fremover. Udlejeren af bageriet er byens frikirkelige brødremenighed, Herrnhuterne, der byggede bageriet og alle de andre huse i den gamle bydel, da de kom til Christiansfeld i 1770
Udgivet Opdateret

Christiansfeld er kommet på UNESCOs verdensarvsliste over bevaringsværdige naturområder, bygninger og byer.

I begyndelsen af maj blev den sønderjyske by officielt indstillet til optagelse på UNESCOs attråværdige liste. Den endelige indskrivning af den 242 år gamle by beliggende i Kolding Kommune blev vedtaget på UNESCOs Verdensarvakomités kongres i Bonn i Tyskland lørdag eftermiddag.

Med Christiansfelds nyudnævnelse, indtager Danmark i alt syv pladser på UNESCOs verdensarvsliste. Foruden Christiansfeld er Jellingestenene, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Vadehavet, Stevns Klint og Ilulissat Isfjord i Grønland at finde på listen.

BNB

Powered by Labrador CMS