Unge piger strømmer til psykolog

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Den mentale sundhed blandt Danmarks børn og unge er over de seneste få år blevet tydeligt dårligere.

Det fremgår af en ny, omfattende forsknings-rapport om danske børn og unges trivsel og velfærd fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, skriver Berlingske.

Undersøgelsen har fulgt næsten 7.700 børn og unge fra tre til 19 år siden 2009 og fokuserer i delen om psykisk helbred især på de 15-19-årige. Allerede i 2009 var seniorforsker Mai Heide Ottesen målløs over graden af mistrivsel blandt de unge – især piger – hvoraf 29 procent af de 19-årige kvinder havde modtaget psykologbistand, og 27 procent ofte følte sig utrygge eller bekymrede.

»Derfor er jeg endnu mere overrasket over, at den udvikling ser ud til at fortsætte for pigerne,« siger hun og henviser til, at tallene nu er steget til henholdsvis 35 og 33 procent i 2013.

Ud over at flere end hver tredje har gået til psykolog, rapporterer hver fjerde unge kvinde i dag, at hun har haft en psykisk lidelse. En af ti er blevet medicinsk behandlet for en psykisk lidelse, og syv procent har forsøgt selvmord.

Paradoksalt nok viser SFIs undersøgelse ellers, at de unge er begyndt at leve sundere og generelt opfører sig artigere end fire år forinden. De ryger mindre, drikker mindre, spiser sundere, tager færre stoffer, har en senere seksuel debut og havner stadig sjældnere som ofre for, eller udøvere af, kriminelle handlinger. Men de forbedringer udelukker ikke en mental forringelse, pointerer Mai Heide Ottesen:

»Måske hænger det ligefrem sammen, altså individualiseringen og jagten på det perfekte liv, hvor vi skal spise sundt og motionere. Det skaber et ekstra pres på pigerne, som bliver kede af det, fordi de ikke oplever at kunne leve op til alle de forventninger, der er.«

Samme oplevelse har chefpsykolog i Psykiatrifonden Michael Danielsen. Han er ikke overrasket over at det især er pigerne, der mistrives, fordi piger i højere grad end drenge spejler sig i og måler sig op imod deres omgivelser.

»Når en ung mand ser de smarte og rige i Euroman, tænker han, at det vil jeg også, og det skal jeg nok nå. Imens, når den unge kvinde spejler sig, kommer hun til at føle sig for let. De mangler ofte en robusthed i forhold til deres egne ambitioner og begrænsninger. Så selv om de på mange parametre, som for eksempel i karaktergennemsnit, langt overgår mændene, kæmper de med en skæv selvopfattelse, hvor de synes, at de burde kunne mere,« siger Michael Danielsen.

Professor Bjørn E. Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed har forsket i unge menneskers sundhed i flere årtier, og ifølge ham handler stigningen ikke bare om, at man er blevet bedre til at registrere flere mennesker med symptomer, eller at vi er blevet bedre til at behandle. I samme periode er unge menneskers fysiske samvær faldet »dramatisk« og erstattet af elektronisk kontakt, hvilket også fremgår af SFI-rapporten.

»Sociale medier giver de stærke unge en fantastisk mulighed for at netværke socialt og globalt. Men hvad gør det ved en mindre populær pige eller dreng, der skriver noget på Facebook og ikke får likes? Det er jo en smertefuld påmindelse om, at man ikke er i centrum og en smertefuld annoncering over for alle andre om, at man er udenfor,« siger Bjørn E. Holstein.

Powered by Labrador CMS