V-veteran: -En katastrofe

Ifølge Venstre-veteran har det været en ulempe for blå blok, at både K og V har haft en statsministerkandidat.

Udgivet Opdateret

Venstreveteranen Claus Hjort Frederiksen, der stopper i Folketinget efter valget, mener, at det ikke har været en fordel for blå blok, at blokken har stillet med to statsministerkandidater.

- Som tingene har udviklet sig, tror jeg godt, man kan sige, at det har været en ulempe, siger han til Ritzau.

Over for DR kalder han det direkte "en katastrofe".

Kandidat i august

Den Konservative formand, Søren Pape Poulsen, lancerede sit kandidatur midt i august.

Men derefter blev Pape centrum i en række dårlige sager og, partiet står ifølge valgstedsmålinger hos både DR og TV2 til at få et dårligere valg end 2019.

- Man kan i hvert fald sige, at de (Konservative, red.) ikke har bidraget meget til valgresultatet, siger Claus Hjort.

- Som tingene har udviklet sig, tror jeg godt, man kan sige, at det har været en ulempe, siger Claus Hjort Frederiksen.
- Som tingene har udviklet sig, tror jeg godt, man kan sige, at det har været en ulempe, siger Claus Hjort Frederiksen.

Knap halveret

Venstre står også til at blive knap halveret i valgstedsmålinger hos DR og TV2. Claus Hjort Frederiksen mener, at oddsene har været hårde for partiet.

- Vi har jo haft en formand, som er brudt ud af partiet, og en næstformand, der er brudt ud af partiet. Og de har hver startet deres parti med det formål at tage stemmer fra Venstre, siger han.

Han henviser til Lars Løkke Rasmussens Moderaterne og Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne.

- Det er, som det er. Det, der giver mig håb for fremtiden, er, at Venstre stadig er Folketingets næststørste parti, siger Claus Hjort.

Powered by Labrador CMS