Vær på vagt: Ny svindel-mail fra Matas i omløb

Den har allerede ramt samtlige danskere

Pas på denne mail fra "Matas".
Offentliggjort

Flere danskere har den seneste tid modtaget en mail, der ved første øjekast ser ud til at komme direkte fra Matas. 

Den lover eksklusive præmier og rabatter, men bag det pæne design gemmer sig en professionel fupkampagne, der har ét mål: at lokke kortoplysninger ud af modtageren. Det skriver Seniornews.

Lokkes med luksusgaver

Mailen efterligner Matas’ officielle kommunikation til punkt og prikke. 

Logo, skrifttyper og farver er identiske med kædens rigtige design, og indholdet fremstår troværdigt. 

Modtagerne bliver inviteret til at deltage i en kort kundeundersøgelse og får som belønning udsigt til en gratis parfume fra kendte mærker. 

“Du er blevet udvalgt til at deltage i vores kundetilfredshedsundersøgelse,” står der i mailen, efterfulgt af en opfordring til at trykke på et link.

Herfra ledes man videre til en falsk hjemmeside, der til forveksling ligner den officielle Matas-side. 

Alt ser normalt ud, indtil man skal betale et mindre beløb i fragt, typisk omkring 25 kroner, for at få sin gave tilsendt. 

Det er her, svindlerne slår til og indsamler betalingsoplysninger.

Sådan beskytter du dig

Hvis du modtager en mail fra en kendt virksomhed, der beder dig deltage i en konkurrence eller betale for en præmie, så tjek altid afsenderadressen nøje. 

Undgå at klikke på links og gå i stedet direkte ind på virksomhedens officielle hjemmeside.

Kort sagt: En gratis parfume kan ende med at blive meget dyrere, end du tror.

Powered by Labrador CMS