Vender tilbage efter hjernerystelse

Victoria Velasquez kommer ikke til at skulle løfte alle sine ordførerskaber fra start efter sygemelding

Udgivet Opdateret

Efter knap en måneds sygemelding på grund af eftervirkningerne fra en hjernerystelse er Enhedslistens Victoria Velasquez igen at finde i folketingsgruppen.

Det skriver hun fredag på Facebook.

Overlader ordførerskaber 

Nogle af hendes ordførerskaber overlader hun i første omgang til Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, og partiets gruppeformand, Peder Hvelplund.

- Før valget var der ni af vores folketingsmedlemmer, der løftede de ordførerskaber, jeg har nu. Det er noget af en mundfuld, skriver Victoria Velasquez.

- Og for at jeg kommer så godt tilbage som muligt, og fordi jeg er i Enhedslistens folketingsgruppe, hvor vi passer virkelig godt på hinanden, så kommer jeg ikke til at skulle løfte alle de ordførerskaber til en start.

- Jeg er tilbage i Folketinget fra i dag af, og så starter jeg ud med at give den alt, hvad jeg har på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet, mens Mai midlertidigt vil løfte opgaverne på børn, unge, undervisning, uddannelse samt forskningsområdet, og Peder vil midlertidigt løfte opgaverne på socialområdet, skriver hun.

Måtte sygemelde sig

23. marts meddelte Victoria Velasquez, at hun blev nødt til at sygemelde sig på grund af eftervirkningerne fra en hjernerystelse.

Hun har siddet i Folketinget siden 2019.

Mens hun var sygemeldt, sad hendes suppleant, Reza Javid, i Folketinget for Enhedslisten.

Partiet blev ved folketingsvalget 1. november sidste år reduceret fra 13 til ni folketingsmedlemmer.

Mens Victoria Velasquez var sygemeldt, sad hendes suppleant, Reza Javid, i Folketinget
Mens Victoria Velasquez var sygemeldt, sad hendes suppleant, Reza Javid, i Folketinget

HER ER PARTILEDERNES PERSONLIGE STEMMETAL

Hele 14 partier var opstillingsberettiget til folketingsvalget tirsdag, hvor 12 af dem blev valgt ind.

Her følger et overblik over, hvor mange personlige stemmer de 14 partiledere fik:

* Mette Frederiksen, Socialdemokratiet - 60.837 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

* Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne - 47.211 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

* Lars Løkke Rasmussen, Moderaterne - 38.439 personlige stemmer i Sjællands Storkreds.

* Alex Vanopslagh, Liberal Alliance - 38.284 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

* Jakob Ellemann-Jensen, Venstre - 20.945 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

* Pia Olsen Dyhr, SF - 18.758 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

* Søren Pape Poulsen, De Konservative - 15.767 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

* Franciska Rosenkilde, Alternativet - 15.699 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

* Pernille Vermund, Nye Borgerlige - 15.375 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

* Mai Villadsen, Enhedslisten - 10.822 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

* Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti - 6722 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

* Sikandar Siddique, Frie Grønne - 5625 personlige stemmer i Københavns Storkreds.

* Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne - 2971 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds.

* Sofie Carsten Nielsen, De Radikale - 2467 personlige stemmer i Københavns Omegns Storkreds.

Der er dog det forbehold, at det er forskelligt fra storkredsene, hvor mange stemmeberettigede vælgere der er.

Sofie Carsten Nielsen stoppede onsdag som politisk leder for De Radikale som følge af dårlige stemmetal.

Kilde: Kilder: Danmarks Statistik og KMD
Powered by Labrador CMS