Vil du være frisk om morgenen? Så skal du gå i seng på disse tidspunkter

Ifølge en teori er det ikke længden på søvnen, men hvornår du vågner. Læs videre og få historien.

Udgivet Opdateret

Hvornår skal jeg gå i seng for at være frisk næste dag? Er det også et spørgsmål, du ofte stiller dig selv? Så læs med her – og klik dig gennem galleriet – der er gode råd at hente.

Søvnen er delt op i fire stadier: Døs, let søvn, dyb søvn og drømmesøvn eller REM (Rapid Eye Movement. red.).

Disse fire stadier bliver ifølge Videnskab.dk gentaget flere gange i løbet af en nat.

Ifølge en engelsk søvn-guide kan du regne ud, hvornår du skal gå i seng for at vågne mellem cyklusserne. På den måde er der størst mulighed for at vågne frisk og veludhvilet og ikke få ødelagt resten af dagen.

Her kan man også læse, at en cyklus med de fire stadier tager cirka halvanden time, hvilke man så kommer igennem fem til seks i løbet af en nat.

Det er vigtigt, man ikke vågner midt i en cyklus – det er det, der kan gøre dig både træt og irriteret.

Sker det derimod mellem to cyklusser, skal du gerne vågne op med et smil på læben og klar og frisk til at møde dagens dont.

Hvornår skal jeg gå i seng?

Hvornår skal jeg gå i seng kan nu afløses af et: Hvornår skal jeg op?

På siden har man nemligt lavet en såkaldt ‘søvn-lommeregner’. Her taster du ganske simpelt det tidspunkt, som du har stillet dit vækkeur til, ind – så fortæller den, hvornår du skal gå i seng.

Iregnet er også de 14 minutter, det i gennemsnit tager et menneske at falde i søvn.

Du kan prøve lommeregneren her – eller se nogle eksempler i galleriet over artiklen.

I sagens natur er der flere bud på, hvornår du skal under dynen, da det i den her teori er det at vågne mellem to cyklusser, der er vigtigst og ikke den fulde længde af ens søvn.

I galleriet kan du også se Time Magazines bud på, hvad du skal forsøge at holde dig fra, inden du lægger dig til sove.

God fornøjelse – og godnat og sov godt.

 

Powered by Labrador CMS