Vil snage i din private Facebook-konto
Nu bliver kravene helt anderledes
Rejser til USA kan blive markant mere indgribende for turister, sportsfans og familiebesøgende allerede fra næste år.
Nye forslag fra de amerikanske grænsemyndigheder kan betyde, at rejsende fremover skal aflevere langt flere personlige oplysninger - herunder detaljer fra deres sociale medier - for overhovedet at få lov til at rejse ind i landet.
Ændringerne er på tegnebrættet hos US Customs and Border Protection, som netop har sendt et omfattende forslag i offentlig høring.
Gælder også Danmark
Målet er at lave en grundlæggende omstrukturering af ESTA-ordningen, som i dag giver borgere fra 42 visumfri lande, herunder Danmark og Norge, mulighed for at rejse til USA uden visum.
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil de få betydning for alle, der planlægger ferie, familiebesøg eller større begivenheder som VM i fodbold i USA, Canada og Mexico næste sommer.
Er obligatorisk
Et af de mest opsigtsvækkende forslag handler om sociale medier. Hvor det i dag er frivilligt at oplyse brugernavne til platforme som Facebook, Instagram og X, lægger de amerikanske myndigheder op til, at det fremover skal være obligatorisk.
Skal opdage falske identiteter
Rejsende skal angive alle brugernavne og profiler, de har anvendt inden for de seneste fem år. Oplysningerne skal bruges til at identificere mulig svindel, falske identiteter eller sikkerhedsrisici.
Samtidig vil selve ESTA-ansøgningen blive flyttet væk fra den nuværende hjemmeside. I stedet skal hele processen foregå via en ny mobilapplikation, ESTA Mobile.
Kæver gebyrer
Hjemmesiden vil fortsat kunne bruges til information og status, men ansøgningen skal indsendes via mobilen.
Ifølge myndighederne skyldes ændringen blandt andet problemer med dårlige pasfotos, manglende mulighed for at aflæse pas via NFC og en stigende mængde falske tredjepartssider, der opkræver gebyrer uden at sende ansøgninger videre.
Særligt krav
Et andet nyt krav kan blive, at alle ansøgere skal indsende en live-selfie som en fast del af processen. I dag stilles dette krav kun til udvalgte rejsende, men fremover ønsker myndighederne at gøre det obligatorisk for alle for at ensrette kontrollen.
Forslagene læner sig op ad en præsidentiel ordre underskrevet af Donald Trump i januar 2025, hvor amerikanske myndigheder blev pålagt at intensivere arbejdet med at afdække misbrug af indrejseordninger.