Vild brand hærger midtby

Lige nu hærger en voldsom brand i en gammel bygning.

Udgivet Opdateret

En meget voldsom brand hærger lige nu en bygning på gågaden i Ebeltoft.

Brandfolk fra Randers/Favrskov/Djursland er til stede og forsøger at bekæmpe flammerne i bygningen i Jernbanegade.

I bygningen ligger en grillbar, ligesom der også skal ligge en antikvitetsforretning.

Ifølge Newsbreak.dks mand på stedet holder lægeambulance og ambulance klar, men det vides ikke, om nogen er fanget i flammerne.

Han fortæller også, at brandfolk i øjeblikket forsøger at få taget af og på den måde nå ind til flammerne.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Østjyllands Politi.

Opdatering: Newsbreak.dks mand på stedet fortæller, at branden opstod i en taglejlighed ved en ældre dame. Hun ville ikke med den ventende ambulance.

– Vi fik branden under kontrol efter cirka en time, fortæller indsatsleder Allan Frederiksen, til Newsbreak.dk.

Han fortæller endvidere, at her klokken 22.25 er man dog stadig i gang med efterslukningen. Til gengæld glæder han sig over, at det lykkedes at reddet det stykke af bygningen, der går op af Jernbanegade.

Branden er nu slukket men tvivlsom om grillbaren kan åbne foreløbelig på grund af vandskader.

Powered by Labrador CMS