Vild politiaktion: Mand hostede på betjente

Mandag eftermiddag foretog Østjyllands Politi en politiaktion ved Skt. Pauls Kirke i Aarhus. Grunden var en 50-årig mand.

Udgivet Opdateret

Opdatering: Den 50-årige blev varetægtsfængslet i 4 uger. Han nægter sig skyldig og kærede kendelsen. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Original artikel:

Østjyllands Politi meddelte mandag eftermiddag, at de var til stede ved Skt. Pauls Kirke i Aarhus, hvor de var i gang med en politiaktion. Flere informationer blev ikke videredelt.

Tirsdag kan politiet afsløre, at grunden var en 50-årig mand, der var mistænkt for at bære en pistol. Det fremgår af Østjyllands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter efter videoen

Mand med pistol

Østjyllands Politi spærrede dele af Montanagade i Aarhus af, da de skulle udføre politiaktionen.

Efter en mistanke om, at en 50-årig mand var mistænkt for at bære en pistol, rykkede politiet ud. Da han blev anholdt hostede manden på betjentene og sagde, at han havde coronavirus. Manden var i besiddelse af en hardballpistol.

Den 50-årige mand er blevet sigtet for vold, og han skal fremstilles i grundlovsforhør tirsdag formiddag.

Aktion afsluttet

På Twitter meddelte Østjyllands Politi, at de var i færd med politiaktionen, men der var ikke meget mere information end det.

Noget tid efter oplyste Østjyllands Politi, at aktionen var afsluttet samt at afspærringen på Montanagade var ophævet.

Her blev det også fremlagt, at politiet havde en person i deres varetægt, som var blevet taget med på politigården med henblik på yderligere efterforskning.

Powered by Labrador CMS