Voldsom advarsel: Frygtet sygdom i udbrud

Siden den 31. maj er 23 personer i Danmark blevet registreret med en helt særlig salmonellatype.

Salmonella bakterier set i mikroskop. Klik videre i galleriet for at se eksempler på typiske smittekilder. Foto: Scanpix.
Salmonella bakterier set i mikroskop. Klik videre i galleriet for at se eksempler på typiske smittekilder. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

I tidsrummet fra den 31. maj til den 25. juni har Statens Serum Institut registret 23 tilfælde, hvor personer er ramt af en særlig salmonellatype, Calmonella Coeln. Der er tale om 13 kvinder og 10 mænd i alderen fra 8-87. De ramte bor over hele landet. Smittekilden er fortsat ukendt og udbruddet ser ud til at fortsætte.

Det meddeler Statens Serum Institut, som efterforsker sagen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

Ingen af de ramte har været ude at rejse op til de blev syge og de kender heller ikke hinanden. De har heller ikke deltaget i fælles arrangementer. Det indikerer, at smittekilden er en fødevare, der er blevet solgt i hele landet.

I galleriet over artiklen kan man se nogle af de typiske smittekilder.

– Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er skyld i udbruddet. Det er en sjælden type af salmonella, som vi ikke tidligere har haft udbrud med i Danmark. Vi interviewer lige nu patienter og indhenter oplysninger fra deres indkøb for at opspore, hvilken fødevare, der kan være synderen, forklarer Luise Müller, der er epidemiolog ved Statens Serum Institut.

Salmonella kan smitte mennesker via fødevarer, som er smittet med bakterien og er en hyppig og velkendt årsag til bakterielle tarminfektioner. Bakterien findes i flere end 2.500 varianter. Netop Salmonella Coeln hører dog til de sjældne i Danmark, hvor der normalt kun registreres to-fire tilfælde årligt. De ramte er som regel blevet smittet i udlandet.

Artiklen fortsætter under videoen

Bliver man smittet med salmonella, vil man typisk føle almen utilpashed, få diarré og ondt i i maven. Ofte også kvalme, opkastninger, og feber. Infektionen kan typisk også give ledsmerter, muskelsmerter og hovedpine. For at forebygge dehydrering er det vigtigt, at de, der rammes, drikker masser af vædske. Er diarréen alvorlig, skal man søge læge.

Fra man bliver smittet til symptomerne viser sig, går der fra 6-72 timer.

Powered by Labrador CMS