Voldsom skudepisode: To alvorligt såret
Efter anmeldelse om en skudepisode fandt politiet to alvorligt sårede mænd i Uppsala.
To mænd er søndag aften blevet alvorligt såret af skud i Uppsala i Sverige.
Det skriver svenske Aftonbladet.
– De er blevet bragt til hospitalet med alvorlige kvæstelser, siger Torsten Hemlin fra svensk politi ifølge Aftonbladet.
Politiet fik sent søndag aften en melding om skud i bydelen Stenhagen i Uppsala og fandt to sårede mænd på stedet, fortæller Hemlin til Aftonbladet.
Artiklen fortsætter under videoen
Der foregår en større politiindsats i området, men foreløbig er ingen blevet anholdt, og der er ingen mistænkte, skriver nyhedsbureauet TT.
Uppsala ligger knap 70 kilometer nord for Stockholm.
Hændelsen efterforskes af politiet som et drabsforsøg.