'Voldsomt' udbrud: Pas på din hund
Hundesygdommen giardia er i omløb i København
Noget tyder på, at den frygtede sygdom giardia er i omløb blandt hunde i København.
Det skriver København LIV.
Hos Centrum Dyreklinik har man oplevet en markant stigning i antallet af hunde med sygdommen den seneste uge.
-I sidste uge havde vi 10-15 tilfælde, det er virkelig mange, vi plejer at have en eller to om ugen. Det er virkelig voldsomt, siger Siff Krabbe, der er receptionist og klinikassistent hos Centrum Dyreklinik til København LIV.
Hold øje med symptomer
Symptomerne er mild til alvorlig diarre, som kan være ildelugtende, gullig og i blandet blod.
Nogle hunde kaster også op.
Parasitten er ekstrem smitsom, og det er derfor meget vigtig at være opmærksom på afføringen og få hunden undersøgt, hvis den får giardia-lignende symptomer.
Det har dyrlæge Mads Grøn fra Dyrlægehuset i Holte tidligere oplyst i en pressemeddelelse.
Når en hund bliver udsat for smitte, eksempelvis via afføring, en kontamineret vandskål, tæpper eller legetøj, vil der typisk gå 8 dage, inden symptomerne sætter ind.
Visse typer Giardia kan optræde som en zoonose, det vil sige at mennesker kan blive smittet af deres kæledyr.
Under og efter behandlingen er det bidende nødvendigt med daglig rengøring og god hygiejne for at undgå, at hunden bliver smittet igen.
