Volvo-ejer løj: Blaffer stjal ikke bil

En 74-årig mand fortalte sidste uge, at hans Volvo var blevet stjålet. Det viser sig nu at være løgn.

En 74-årige opdigtede sin anmeldelse, da han til politiet fortalte, at en blaffer have truet ham med kniv og stjålet hans bil. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Hvad der var en god gerning, endte med at blive en skræmmende oplevelse. En 74-årig anmeldte et biltyveri, efter at han havde samlet en blaffer op i Vejen. Blafferen havde trukket en kniv og tvunget den 74-årige ud af bilen, og var stukket af.

Sådan lød forklaringen fra den 74-årige i hvert fald. Men det har vist sig at være pure opspind. Det skriver Jyske Vestkysten.

Efterlyste bilen

Den 74-årige oplyste til Syd- og Sønderjyllands Politi, at han havde samlet blafferen op klokken cirka 10.20 i Vejen den 15. juli.

Da Syd- og Sønderjyllands Politi fik anmeldelsen efterlyste de straks bilen på deres Twitter.

Her blev signalement af bilen delt. Bilen var en Volvo XC60 i en lysebrun metallic-farvet. Det er en årgang 2014.

Men politiet fandt ikke frem til bilen.

Falsk anmeldelse

Der skulle et tip fra tyske myndigheder til, for at Syd- og Sønderjyllands Politi kunne finde frem til bilen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Et par dage før den 74-årige havde anmeldt sagen, var en brunmetallic Volvo XC60 dukket op på en parkeringsplads syd for Flensborg.

– Efter henvendelsen fra tysk politi begyndte vi at kæde det hele sammen. Vi har haft den ældre mand til afhøring, hvor han erkendte, at han havde kørt bilen derned, siger politikommissær Henning Marcussen.

Den 74-årige sigtes for falsk anmeldelse.

Powered by Labrador CMS