Xiaomi 17 er dårligere end forventet på dette punkt

Her er Xiaomi 17 nedgraderet

Xiaomi 17 er en populær mobil, men ikke på dette punkt
Offentliggjort

Xiaomi har netop sendt sit nye flagskib på markedet, men europæiske forbrugere får ikke helt den samme oplevelse som kunderne i Kina. 

Der er nemlig én væsentlig forskel, som kan få nogle til at tøve med købet. Det skriver Giga.

Mindre batteri i europæisk version

Den kinesiske udgave af Xiaomi 17 er udstyret med et imponerende 7.000 mAh batteri, men herhjemme må vi nøjes med 6.330 mAh. 

På papiret lyder forskellen måske ikke dramatisk, men det betyder alligevel, at man mister ekstra driftstid i hverdagen.

Ifølge Xiaomi skyldes ændringen ikke et ønske om at holde europæiske kunder tilbage, men gældende EU-regler, der sætter en øvre grænse for batteriets kapacitet.

Ingen Pro-model i Europa

Det er ikke kun batteriet, der skuffer. 

Xiaomi har valgt at holde Pro-modellerne uden for det europæiske marked. 

Dermed går køberne glip af blandt andet et sekundært display til selfies og forbedrede kamerafunktioner. 

Vil man have disse egenskaber, kræver det import fra Asien.

Stadig et stærkt flagskib

Selvom ændringerne kan virke som en nedgradering, leverer standardudgaven fortsat solide specifikationer. 

Skærmen når en lysstyrke på 3.500 nits, processoren er den nyeste Snapdragon 8 Elite Gen 5, og hovedkameraet byder på 50 megapixel med optisk billedstabilisering.

For mange vil det stadig være en attraktiv pakke, men forskellen på versionerne understreger, at europæiske forbrugere ikke altid får fuld adgang til de samme produkter som på Xiaomis hjemmemarked.

Powered by Labrador CMS