Danmark i bunden af listen

I forhold til mange EU-lande får Danmark få asylansøgere, men der er problemer andre steder, mener minister

Ritzau
Udgivet Opdateret

Danmark ligger lavt på en liste over, hvor mange asylansøgere per indbygger de forskellige EU-lande modtager.

Det viser opgørelsen for 2022, oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Mere præcist ligger Danmark på en 19. plads i EU ud af 27.

I 2022 blev der registreret omkring 4600 asylansøgere. I 2021 var det omkring 2100.

Gælder kun ansøgninger

Går man nogle år tilbage, toppede Danmark i 2014 på plads nummer fem. Her var der lidt over 14.600 ansøgninger, mens Danmark i 2015 fik lige knap 21.000.

Tallene dækker over, når ansøgere søger om asyl. De siger altså ikke noget om, hvor mange der får asyl eller afslag.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) glæder sig over fortsat at ligge lavt på listen.

Men udenfor de danske grænser er situationen en anden, påpeger han i en skriftlig kommentar.

Modtog over 100.000

- Sidste år søgte mere end 950.000 om asyl i EU. Det er det højeste tal siden migrationskrisen i 2015-16.

- Østrig, et land med knap ni millioner indbyggere, modtog mere end 100.000 asylansøgninger sidste år. Det er helt vilde tal, som viser, at vi ikke har kontrol med tilstrømningen. Det er uholdbart, lyder det fra ministeren.

Nederst på listen over antal asylansøgninger per indbygger ligger Ungarn. Øverst ligger Cypern, mens Østrig indtager andenpladsen.

Flere og bedre

Kaare Dybvad Bek mener, at der er behov for et nyt system, så flygtninge kan komme til Europa på "kontrolleret vis som eksempelvis kvoteflygtninge".

- Så kan vi hjælpe flere flygtninge bedre og samtidig selv få større kontrol med, hvor mange mennesker der kommer til Europa og Danmark.

Det er ministerens "vigtigste mål", lyder det videre.

To udstationeret

Socialdemokratiet fremlagde i 2018 et udspil med en hensigt om at flytte asylmodtagelse til et tredjeland. Indtil videre er målet ikke nået.

Regeringen har arbejdet på to forskellige spor: en EU-løsning eller en aftale med andre lande.

Den tidligere S-regering udbyggede i 2022 et samarbejde med Rwanda, da man besluttede at udstationere to diplomater i hovedstaden Kigali med henblik på at arbejde for en asylløsning i landet.

Sendt til EU

Kaare Dybvad Bek har dog tidligere sagt, at han ikke vil udelukke muligheden for, at Danmark selv etablerer et modtagecenter uden for EU, hvis det ikke lykkes at gøre det gennem europæisk samarbejde.

Tidligere har Danmark sammen med syv andre EU-lande sendt et brev til EU, hvor hovedbudskaberne er, at færre migranter skal søge mod EU, og flere afviste asylansøgere skal sendes hjem.

Til Børsen siger Kaare Dybvad Bek mandag, at "EU har fejlet og er ikke lykkedes med at tage fundamentalt hånd om den langsigtede migrationsudfordring".

I september sidste år var udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på besøg i Rwanda. I en fælles erklæring annoncerede Danmark og Rwanda, at landene har en fælles ambition om at 'etablere en mekanisme for overførsel af asylansøgere fra Danmark til Rwanda', lød det.
I september sidste år var udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) på besøg i Rwanda. I en fælles erklæring annoncerede Danmark og Rwanda, at landene har en fælles ambition om at "etablere en mekanisme for overførsel af asylansøgere fra Danmark til Rwanda", lød det.

ASYL I EU

Flygtninge er defineret som mennesker, der risikerer vold og forfølgelse i deres hjemland pga. religion, etnicitet, krig, politiske holdninger eller seksuel orientering. De kan ved ankomst til EU’s grænser søge asyl. Myndighederne undersøger så om det er berettiget og er det det, får man status som flygtning og har krav på beskyttelse. Det er en menneskerettighed at kunne søge om asyl. Men hvis modtagerlandet ikke finder, at det er berettiget (altså at det er dokumenteret at man har behov for beskyttelse), kan man give afslag på asyl og så kan personen sendes tilbage til sit hjemland.

Kilde: Eu.dk
rwanda eu asyl nyheder
Powered by Labrador CMS