Helt gratis: På vej til disse danskere

Fra mandag vil ansatte i ældreplejen og på sociale tilbud samt besøgende kunne få gratis selvtest

Udgivet Opdateret

For at beskytte ældre og udsatte på sociale tilbud vil der fra mandag som noget nyt være gratis selvtest for covid-19 til ansatte og pårørende.

Det skriver Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Sammen med anden testindsats skal det være med til at begrænse smitten både hos de ansatte og hos borgerne.

Der ud over er der nu mulighed for at kræve, at de ansatte lader sig teste.

- Med selvtest til medarbejdere og besøgende vil vi sikre, at man lokalt kan værne mod at bringe smitten ind.

- Og vi fjerner en af de barrierer, der i en travl hverdag kan afholde nogle medarbejdere og pårørende fra at blive testet, før de kommer i kontakt med ældre og sårbare mennesker, skriver social- og ældreminister Astrid Krag (S) i meddelelsen.

Opfordrer alle til vaccination

Hun opfordrer samtidigt alle ansatte, pårørende og beboere til at lade sig vaccinere mod covid-19.

Smitten med covid-19 var sidste år endog meget hård ved særligt plejehjemsbeboere, der ofte er særligt sårbare.

Der er gratis selvtest på vej til ansatte i ældreplejen
Der er gratis selvtest på vej til ansatte i ældreplejen

Det er blandt andet derfor, at der nu er et stort fokus på at mindske smitten her.

De gratis selvtest vil blive uddelt til kommunerne, der så vil sørge for at fordele dem til de ansatte.

Allerede søndag forventer ministeriet, at otte millioner selvtest vil være hos kommunerne.

- Smitten stiger, og situationen er alvorlig for de mennesker, der risikerer at blive svært syge af covid-19.

- Derfor er det afgørende at holde smitten ude af plejehjem og sociale tilbud, og vi prioriterer af den grund de ældre og de sårbare borgere højest, når vi nu optrapper testindsatsen, skriver Astrid Krag i meddelelsen.

Omikron driver smitten

I den seneste tid er smitten med covid-19 i Danmark steget voldsomt.

Det er ikke mindst sket i takt med, at varianten Omikron er kommet til Danmark.

Fredag forventes Folketingets sundhedsordførere at blive informeret om, at regeringen ønsker at indføre yderligere restriktioner for at begrænse smitten.

Forskellen på varianter og mutationer

* Alle virusser vil over tid mutere. Det gælder og også for coronavirus.

* Mutationer sker i virussets arvemateriale. Når virus deler sig og spreder sig fra menneske til menneske, bliver arvematerialet kopieret.

* Men der kan opstå såkaldte fejl i kopieringen. Når det sker, kaldes det mutationer.

* Coronavirus med en eller flere mutationer i forhold til det oprindelige virus, som blev opdaget i Kina, betegnes som varianter.

* De fleste mutationer ændrer ikke ved den måde, virus fungerer på. Derfor har de ikke megen betydning for myndighederne og for udbredelsen af coronavirus.

* Det ændrer sig dog, så snart en eller flere mutationer ændrer virussets egenskaber. Det kan for eksempel ses ved, at virus bliver mere smitsomt, mere sygdomsfremkaldende eller bedre til at undvige vacciner.

* Sker det, kan der være tale om en ny variant, som myndighederne vil holde øje med, og som potentielt kan udfordre den dominerende variant.

* Sådan en er den nye variant, Omikron. Den har 50 dokumenterede mutationer. 32 af dem er forbundet på en måde, så de hjælper virusset med at springe mellem mennesker. Det gør det mere smitsomt.

* Der findes også mutationer, som ikke ændrer virusset bemærkelsesværdigt, men som potentielt kan udvikle sig til nye og stærkere varianter over tid i kombination med andre mutationer. Også dem vil myndighederne holde øje med.

* Når en variant er opdaget, får den et navn. Men det kan ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) være stigmatiserende at kalde varianterne "den britiske" eller "den sydafrikanske".

* Derfor besluttede WHO tidligere på året at navngive varianter med inspiration fra det græske alfabet. Derfor kaldes for eksempel B.1.1.7 nu Alpha, B.1.617.2 benævnes Delta, mens den nye B.1.1.529 kaldes Omikron.

Kilde: Statens Serum Institut (SSI) og Ritzau
Powered by Labrador CMS