Mette F: -Det får konsekvenser

Der er taget højde for den stigende smitte i samfundet ved valgstederne, siger statsministeren tirsdag

Et stadig rødere København har konsekvenser, mener statsminister Mette Frederiksen (S)
Et stadig rødere København har konsekvenser, mener statsminister Mette Frederiksen (S)
Udgivet Opdateret

Der er sket et skred i København, som er blevet rødere og rødere, og det har også konsekvenser for Socialdemokratiet.

Det konstaterer statsminister Mette Frederiksen (S), der tirsdag morgen er mødt op for at støtte Socialdemokratiets spidskandidat i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen.

- Men vi har taget ansvaret i mange år, og vi er klar til at tage det igen, lyder det fra statsministeren.

Statsministeren mener det er for tidligt at drage nogen konklusioner på baggrund af de meningsmålinger, der til dels viser, at Socialdemokratiets ellers så faste overborgmesterpost kan blive truet af Enhedslisten.

- I dag er det vælgerne, der bestemmer, siger hun.

Mette Frederiksen opfordrer i det hele taget folk til at drage mod stemmeurnerne på trods af det stadig stigende smitte i samfundet.

- Og man kan roligt og trygt gå ned og stemme. Der er taget højde for afstand og afspritning, og så kan man sågar tage sin egen kuglepen med.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

Powered by Labrador CMS