Lysende blotter på spil igen

Den lysende blotter har igen været på spil Gentofte. Foto: Google Maps.
Udgivet Opdateret

En blotter, der har tendenser til at lyse på sin penis og onanere, har atter været på spil i Gentofte.

Tirsdag kort før midnat blev en mand set stå og onanere på Smakkegårdsvej. Det skete foran et vindue og manden stod med en kraftig lommelygte og belyste sin stive penis, mens ham onanerede, oplyser Nordsjællands Politi.

Politiet mener, at der er tale om samme mand som mandag aften var på spil i Gentofte.

Læs også: 17-årig pige forulempet – Blotter viste lysende diller

Ved 23-tiden kom en 17-årig pige cyklende over den gule bro ved Jægersborg Station, da en mand stod skjult i nogle buske. Han sprang pludselig frem foran hende, mens han onanerede sin stive diller og belyste det med en lommelygte.

Kort før midnat mandag aften opdagede en 37-årig kvinde fra Ibstrupvænget en mand, der stod og onanerede ud for hendes lejlighed og han lyste på det med en lommelygte.

Beskrivelsen af blotteren fra mandag aften lyder på en ikke etnisk dansker af udseende, 48-50 år, 170-175 centimeter høj, almindelig af bygning, brunt hår, mørkt fuldskæg og bumse-huller på kinderne. Han var iført en sort adidas-trøje, sorte bukser og medbragte en lommelygte.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på 1-1-4.

Powered by Labrador CMS