DMI advarer: Det bliver koldt og regn

Du skal pakke dig godt ind, hvis du vil udenfor.

Udgivet Opdateret

Hvis du har storstilede planer om en gåtur, så byder vejret den 9. december 2018 på en god anledning til en tur i det fri.  Der vil nemlig være lidt til nogen sol, men dog også risiko for byger.

Men hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der har man én rigtig positiv nyhed, hvis man sammenligner med lørdagens vejr. Der er nemlig flere solskinstimer.

– Det er fortsat vestenvind med byger, hvor der er lidt mere plads til sol i dag modsat i går. Vinden er knapt så kraftig som i går, men på vestkysten vil man opleve kuling eller hårdkuling, siger Trine Pedersen, der er vagthavende meteorolog til Newsbreak.dk.

DMI oplyser på sin hjemmeside, at man forventer, at der vil komme ganske lidt regn søndag – men du kan selv tjekke, hvor meget regn du skal forvente at få i galleriet øverst.

Klæd dig godt på

Men hvis man går med håb om at droppe frakken eller have en åbenstående jakke, så bør man nok lige genoverveje om vejret den 9. december 2018 egentlig er noget for en.

– Det er ikke vanvittigt varm i dag. Det bliver fem til syv grader. Når vi når frem mod aftenen, så vil det blæse op igen, siger Trine Pedersen.

Og aftentimerne bliver det skrækscenarie, som de fleste danskere frygter. Temperaturen falder nemlig lidt – og det gør, at man både som fodgængere og bilister nok lige skal passe ekstra på, hvis man skal ud om aftenen. Og særligt hvis man skal ud om natten.

– Vi kommer nok ned lige over frysepunktet i nat, så der skal man være opmærksom, forklarer Trine Petersen.

Så har du planer om at deltage i julemarked, så er søndag i hvert fald ikke dagen, hvor du skal holde dig tilbage i frygt for skybrud eller snestorm, fordi vejret den 9. december 2018 ser ud til at blive en yderst tilforladelig omgang.

Powered by Labrador CMS