Esbjerg sendt i 2. division

Esbjerg var foran 2-0 mod Fremad Amager, men smed det hele på gulvet og må en tur ned i 2. division

Fremad Amager i rødt leverede et stort comeback og sendte Esbjerg ned i 2. division.
Fremad Amager i rødt leverede et stort comeback og sendte Esbjerg ned i 2. division.
Udgivet Opdateret

Fodboldklubben Esbjerg må belave sig på en tilværelse i 2. division efter sommerferien. Det står klart, efter at holdet onsdag aften tabte hjemme til Fremad Amager med 2-3 trods en føring på 2-0 tidligt i opgøret.

Esbjerg har med nederlaget otte point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med kun to kampe tilbage af sæsonen.

Det bliver første gang i 28 år, at den vestjyske klub kommer til at befinde sig uden for en af landets to bedste rækker.

Så sent som for tre år siden vandt Esbjerg bronze i Superligaen, men siden er holdet nu rykket ned to gange på tre år.

null
Powered by Labrador CMS