Antal indlagte falder markant
Mange er blevet udskrevet det seneste døgn. Antal personer, som ligger indlagt på sygehuset med coronavirus, falder med hele 15
Kun 155 personer er bekræftet smittede med coronavirus det seneste døgn. Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).
De positive test er fundet blandt i alt 71.648 PCR-prøver.
67 ligger indlagt
Tirsdag er kontakttallet beregnet til 0,8, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.
Det går altså den rette vej. Det afspejler sig i smittetallene, der siden slutningen af sidste uge har ligget under 250 bekræftede tilfælde.
Det seneste døgn er der ikke sket nogen dødsfald.
Og der er 15 færre personer indlagt med coronavirus. Antallet falder med 15 til 67 personer. Heraf ligger 18 på intensiv.
Der er også foretaget 402.568 lyntest.
Kontakttallet er i dag beregnet til 0,8. Epidemien er fortsat nedadgående. Det afspejler sig i smittetallene, der siden slutningen af sidste uge har ligget under 250 bekræftede tilfælde. Det er det laveste niveau siden september 2020 💪🏼🇩🇰 #COVID19dk pic.twitter.com/FQmGXSEAxq
— Magnus Heunicke (@Heunicke) June 22, 2021