1.000 døde: Hold ferie nu
Rusland vil sende folk hjem på ferie, efter at landet onsdag har registreret over 1000 corona-dødsfald
Den russiske præsident, Vladimir Putin, vil sende folk hjem på en uges ferie for at begrænse omfattende coronasmitte i Rusland.
Det siger han onsdag på et tv-transmitteret møde.
Putin har godkendt et regeringsforslag, der betyder, at folk sendes hjem på betalt ferie i perioden fra 30. oktober til 7. november.
Annonse
Meldingen fra Putin kommer, efter at Rusland onsdag har registreret en dyster rekord med 1028 coronarelaterede dødsfald på et døgn.
Præsident Putin lægger op til, at myndigheder på tværs af landet lokalt kan indlede tiltaget tidligere eller forlænge det, hvis det er nødvendigt.
Han opfordrer samtidig borgere i Rusland til at blive coronavaccineret.