17-årig anholdt for politidrab

Endnu er der ikke sket flere anholdelser i sag om politidrab i Gøteborg. Politiet har sat alle kræfter ind

Blomster og lys fylder det sted i Biskopsgården i Gøteborg, hvor en politimand tidligere på ugen blev ramt af skud. Han døde kort tid efter af sine kvæstelser.
Blomster og lys fylder det sted i Biskopsgården i Gøteborg, hvor en politimand tidligere på ugen blev ramt af skud. Han døde kort tid efter af sine kvæstelser.
Udgivet Opdateret

En 17-årig, der er mistænkt for at have skudt en svensk politibetjent i Gøteborg tidligere på ugen, skal varetægtsfængsles.

Det mener anklageren i sagen, der lørdag har bedt en domstol om fortsat at tilbageholde ham.

Domstolen i Gøteborg træffer en afgørelse ved et retsmøde, der indledes søndag klokken 10.

Betjenten var onsdag aften i Biskopsgården i Gøteborg med en kollega, da der blev affyret skud. Den ene betjent blev ramt og afgik ved døden natten til torsdag.

Efter en større politijagt blev den 17-årige pågrebet fredag og stillet for en dommer lørdag.

Han mistænkes for både drab og drabsforsøg, men nægter sig skyldig. Det oplyser hans advokat, der ikke må kommentere sagen yderligere.

Har sat alle kræfter ind

- Anklageren har pålagt os tavshedspligt om det, der bliver sagt i de forhør, som jeg er med til. Så jeg kan ikke sige noget, meddeler advokaten, Hans Palm.

Politiet har tidligere sagt, at der kan blive foretaget flere anholdelser i de kommende dage.

Lørdag formiddag var der dog ikke flere anholdte end den 17-årige, siger anklager Ulrika Åberg.

Politiet i Gøteborg har sat alle kræfter ind på at opklare drabet på betjenten. Alene i det første døgn efter skyderiet blev der foretaget omkring 200 afhøringer.

Relation til bandekonflikt

- Vi arbejder døgnet rundt med det her. Vi fortsætter med at analysere de beviser, der er, og arbejder med beslaglæggelser og afhøringer, siger Teodor Smedius, der er assisterende efterforskningsleder hos politiet i Gøteborg.

Motivet bag onsdagens skyderi er indtil videre ukendt. Men ifølge svensk politi har drabet at gøre med tidligere bandekonflikter.

Politiet har oplyst, at den 17-årige "er i et konfliktmiljø".

Svenske medier skriver, at den 17-årige tidligere er blevet dømt til et års ophold på en lukket ungdomsinstitution i 2020 for et drabsforsøg i Gøteborg. Politiet har afvist at kommentere oplysningen.

Torsdag sagde politiets områdechef i Gøteborg, Erik Nord, at den dræbte politimand formentlig var blevet ramt af et "fejlskud" i forbindelse med en bandekonflikt.

Politidrab Göteborg

Statsminister Stefan Löfven har tidligere kaldt drabet et angreb på retsstaten. 

Drabet på den 33-årige betjent skete, da ham og en kollega var til stede i et boligområdet onsdag for at lave politiforretning. 

Her blev betjenten skudt af en forbipasserende bil

Powered by Labrador CMS