Annonce
900 cyklister mister kørekortet efter spritkørsel
Risikerer bøder på over 20.000 kroner
Japanske myndigheder har suspenderet kørekortene for næsten 900 cyklister, der blev taget i at cykle under påvirkning af alkohol.
Det skriver BBC.
De nye trafikregler, der blev indført i november sidste år, medfører strengere straffe for cyklister, der kører beruset, herunder op til tre års fængsel eller en bøde på 500.000 yen - godt 20.000 danske kroner.
Annonce
Antallet af suspenderede kørekort er steget markant fra januar til september sammenlignet med sidste år, da myndighederne nu også straffer dem, der tilbyder alkohol til cyklister, skriver BBC.
Over 4.500 personer blev taget i at cykle beruset mellem november 2024 og juni i år, hvilket understreger behovet for de skærpede regler.