96-årig kvinde tiltalt for 11.412 kz-drab

Retssagen mod en kvinde, der som teenager var ansat i koncentrationslejr, er tirsdag indledt i Nordtyskland

96-årige Irmgard Furchner er anklaget for at være medskyldig i over 11.000 drab i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.
96-årige Irmgard Furchner er anklaget for at være medskyldig i over 11.000 drab i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.
Udgivet Opdateret

En 96-årig kvinde anklages tirsdag for at være fuldt bevidst om, hvad hun som teenager medvirkede til i en nazistisk koncentrationslejr.

Det sker i den nordtyske by Itzehoe, hvor en retssag mod hende er indledt.

Retssagen er indledt med knap tre ugers forsinkelse, efter at kvinden flygtede kort før det første planlagte retsmøde 30. september.

Tirsdag mødte den 96-årige Irmgard Furchner op siddende i en kørestol med et tørklæde om hovedet og iført mundbind.

Hun er tiltalt at have været medskyldig i drabene på 11.412 personer i Stutthof-koncentrationslejren i det besatte Polen mellem 1943 og 1945.

Danskere deporteret til Stutthof

Stutthof var den lejr, som 150 danske kommunister blev deporteret til i 1943. 

To af dem døde af sygdom og udmattelse i lejren eller under den evakuering af Stutthof, som fandt sted tæt på krigsafslutningen i 1945.

Furchner arbejdede fra juni 1943 til april 1945 som sekretær på Paul Werner Hoppes kontor. Han var leder af koncentrationslejren, der ligger nær Gdansk.

Hun vidste det

Ifølge den offentlige anklager Maxi Wantzen var Furchner gennem sit arbejde med til at "sikre en problemfri drift af lejren". 

Gennem arbejdet fik hun samtidig "viden om alle begivenheder og hændelser i Stutthof".

Anklageren siger videre, at fangernes råb og skubben og masen inde fra gaskamrene "tydeligt kunne høres" af alle i lejren.

Furchner er under anklage ved en ungdomsdomstol på grund af sin unge alder, da hun var ansat i koncentrationslejren.

Hun er en af de første kvinder i årtier, der bliver retsforfulgt for forbrydelser begået i forbindelse med Anden Verdenskrig.

Sidste udkald

Generelt er det - 76 år efter Andens Verdenskrigs afslutning - ved at være sidste udkald for at retsforfølge involverede. Flere sager er allerede droppet, fordi de anklagede er døde eller ude af stand til at blive retsforfulgt.

Mindst tre andre kvinder er blevet undersøgt for deres roller i koncentrationslejrene under Ander Verdenskrig.

Blandt dem er en anden kvinde, der arbejdede som sekretær i Stutthof-koncentrationslejren. Hun døde sidste år, før anklagerne blev frembragt.

Gasning med Zyklon B-gas begyndte i juni 1944. Lejrlægerne tog livet af syge og sårede fanger i skadestuen med dødelige injektioner

Mere end 60.000 mennesker døde i lejren. [2]

KZ Stutthof var den sidste koncentrationslejr, som blev befriet. Først 9. maj 1945 blev den befriet af sovjetiske soldater. På det tidspunkt var der 100 fanger tilbage, som det var var lykkedes at gemme sig i lejren før den sidste evakuering. 

25. januar 1945 var cirka 20.000 fanger (hvoraf 115 danske) blevet evakueret til fods - "dødsmarchen fra Stutthof". 

Af de danske fanger, som deltog i dødsmarchen, overlevede 85, se Horserød-Stutthof Foreningen.[3][4] Een af de overlevende var det kommunistiske folketingsmedlem Martin Nielsen, der efter sin befrielse og hjemkomst til Danmark beskrev koncentrationslejropholdet i bogen "Rapport fra Stutthof".

De fleste i lejren var sovjetiske krigsfanger, samt en del polakker og en blanding af soldater og jøder. Forholdene var frygtelige. Omkring 16.000 døde af tyfus i løbet af seks uger. 

Mere end 25.000 fanger (dvs. en af to) regnes omkommet under evakueringen fra Stutthof og dens underlejre. 

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS