Ferie: Hvad gør du hvis lejebilen beskadiges?

Hvis du skal leje bil i udlandet, bør du tage flere forhåndsregler.
Udgivet Opdateret

I ferien er det tid til at hygge sig med venner og familie, og du vil helst slippe for at tænke for meget på økonomi og udgifter. Hvis du skal leje bil i udlandet, bør du tage flere forhåndsregler.

Dermed slipper du for at havne i ferieproblemer og få unødvendige bekymringer, hvis uheldet først er ude.

Sådan undgår du lejebil-fælderne

1) Læs lejeaftalen omhyggeligt. Det er meget vigtigt at læse standardaftalen med biludlejningsfirmaet omhyggeligt igennem og forstå indholdet. Dermed slipper du for ubehagelige overraskelser bagefter. Ifølge forbrugerrådet er der flest klager og tvister med firmaer i Italien og også i Tyskland og Spanien. Hvis du skal på ferie i ét af disse lande, bør du være ekstra opmærksom på aftalen. Klagerne drejer sig oftest om krav fra selskaber efter biludlejningens ophør, og tvister om skader, som skal være påført bilen.

2) Tjek bilen, før du kører. Det er vigtigt, at du inspicerer udlejningsbilen både udvendigt og indvendigt, før du kører fra afhentningsstedet, gerne sammen med en ansat fra biludlejningsfirmaet. Her kan du opdage skader, som var på bilen, før du overtog ansvaret. Tag også billeder eller video af bilen, før du kører, for at slippe for beskyldninger om skader på bilen efter lejeperiodens ophør.

3) Vælg chauffør med omhu. Hvis I er flere, som rejser sammen, bør den valgte chauffør være fyldt 25 år. Er det ikke tilfældet, opkræver udlejningsfirmaet ofte et ekstragebyr for ”ung chauffør”. Det kan også komme en ekstraudgift for hver enkelt person, som skal køre bilen. Derfor bør du finde en smart løsning på det praktiske og aftale, hvem der kører på forhånd.

4) Vurdér uafhængig selvrisiko for billeje. Så er du sikret, hvis du er uheldig, og udlejningsbilen bliver beskadiget eller stjålet, og udlejningsfirmaet opkræver store beløb i selvrisiko. En uafhængig selvrisikoforsikring for biludlejning kan blandt andet tegnes som en tillægsforsikring til kreditkort.

5) Overvej nøje firmaets egne forsikringstilbud. Når du skal hente udlejningsbilen, tilbyder firmaet dig ofte at købe en tillægsforsikring, som reducerer eller dækker selvrisikoen ved skade på bilen. Prisen på tillægsforsikringer er ofte meget høje, og det kan derfor være mere fordelagtigt at have en uafhængig forsikring for selvrisiko ved biludlejning.

6) Tjek dit kreditkort nogle dage efter, at du har afleveret udlejningsbilen. Normalt vil biludlejningsfirmaet have et depositum eller en sikkerhed i dit kreditkort. Derfor bør du passe på, at det sættes en øvre beløbsgrænse. Du bør under alle omstændigheder tjekke, om beløbet er trukket fra kreditkortet bagefter, så du hurtigt kan opdage, om biludlejeren har trukket eventuelle beløb fra depositummet.

Powered by Labrador CMS