Af-satanisering af Ukraine er Putins nye mål

Den russiske ledelse har fundet en ny modstander i Ukraine

Offentliggjort Sidst opdateret

Nu rabler det da fuldstændig for den øverste russiske ledelse med præsident Vladimir Putin i spidsen.

Da man den 24. februar indledte invasionen af Ukraine, var det med det erklærede mål at af-nazificere nabolandet.

Her otte måneder efter krigens begyndelse, har man så fundet en ny fjende.

Nu er det "Church of Satan" og satanisterne, man er i krig med.

- Har inficeret Ukraine

Det er den næstkommanderende i det russiske sikkerhedsråd, Alexei Pavlov, der kommer med opsigtsvækkende budskab, men vær vis på, at Putin har været inde over udmeldingen i det ekstremt topstyrede Rusland.

- I forlængelse af den militære special-operation bliver det stadig mere påtrængende at af-satanisere Ukraine, siger Pavlov ifølge norske vg.no

Pavlov påstår, at Church of Satan har vundet udbredelse i Ukraine og får støtte fra de ukrainske myndigheder.

Pavlov får støtte til budskabet af den tjetjenske leder Ramzan Kadyrov, der er på Putins side. 

Han udtalte tidligere på måneden, at "satanisme i Vesten åbenlyst modarbejder Rusland".

Først skulle Ukraine af-nazificeres. Nu er turen kommet til satanisterne.
Først skulle Ukraine af-nazificeres. Nu er turen kommet til satanisterne.
Powered by Labrador CMS