Bed modstanders fingerspids af
Temperamentet kom i kog under fodboldkamp
En svensk mand omkring de 40 år er blevet idømt ti måneders fængsel, efter at det gik lidt over gevind under en fodboldkamp i amatørrækkerne i Sverige.
Det skriver aftonbladet.se.
Ifølge dommen opstod der flere gange nærmest korporligt slagsmål under fodboldkampen mellem de to holds spillere.
Spyttede den ud
I en særligt ophedet situation under kampen i Västerbotten bed den dømte til sidst hele fingerspidsen inklusive neglen af en modstander.
Den forudrettede har i politiforhør fortalt, hvordan den dømte først havde hans fingerspids i munden og siden spyttede den ud.
Den dømte erkender, men siger, at han handlede i selvforsvar.
Han blev dog kendt skyldig i vold, og ud over fængselsstraffen skal han betale 15.800 kroner i erstatning til offeret.
Det fremgår ikke, hvorvidt kampen blev spillet færdig og om hvem der vandt.