Elizabeth rykker ud: Vil ikke gå glip af det

Den 95-årige britiske monark vil være med til at hædre veteraner på national mindedag

Dronning Elizabeth deltager søndag i en mindehøjtidelighed i London for soldater, som faldt i de to verdenskrige, meddeler Buckingham Palace ifølge Sky News. Den 95-årige britiske monark tilbragte en nat på hospitalet den 20. oktober og har siden taget det med ro efter råd fra lægerne.
Dronning Elizabeth deltager søndag i en mindehøjtidelighed i London for soldater, som faldt i de to verdenskrige, meddeler Buckingham Palace ifølge Sky News. Den 95-årige britiske monark tilbragte en nat på hospitalet den 20. oktober og har siden taget det med ro efter råd fra lægerne.
Udgivet Opdateret

Dronning Elizabeth deltager søndag i en mindehøjtidelighed i London for soldater, som faldt i de to verdenskrige. Det meddeler Buckingham Palace ifølge Sky News.

Den 95-årige britiske monark tilbragte en nat på hospitalet den 20. oktober og har siden taget det med ro efter råd fra lægerne.

Dronningens planlagte deltagelse i flere offentlige arrangementer og begivenheder er blevet aflyst i de seneste uger. Det har givet anledning til spekulationer om hendes helbredstilstand.

Men Buckingham Palace gjorde det torsdag klart, at monarken deltager i den store markering ved krigsmindesmærket Cenotaph i Whitehall i London.

Vil være med

Dronningen vil ligesom i tidligere år følge mindehøjtideligheden fra balkonen i udenrigsministeriet, oplyser hoffet.

- Dronningen er fast besluttet på at lede nationen, når Storbritannien søndag hædrer soldater som faldt i de to verdenskrige og i andre konflikter, hedder det i en erklæring fra Buckingham Palace ifølge Sky News.

Aftenen før indlæggelsen tirsdag den 19. oktober var den britiske monark en veloplagt vært for politikere og erhvervsledere på slottet Windsor, hvor blandt andre premierminister Boris Johnson og Bill Gates var blandt gæsterne.

Men siden har dronningen blandt andet modvilligt måttet aflyse et todages besøg i Nordirland.

Men dronningen gennemfører mange af sine opgaver, men må blot prioritere hårdere end tidligere, rapporterer flere britiske medier.

En række kongehuseksperter og iagttagere har kommenteret, at Buckingham Palace ikke informerede om hospitalsindlæggelsen på forhånd.
Ifølge The Sun skulle dronningen have overnattet på hospitalet af "praktiske grunde", da det var for sent at køre de 42 kilometer tilbage til Windsor.

Jubilæum næste år

Flere medier fremsætter spekulationer om monarken, som har et 70-års jubilæum som dronning at fejre næste år.

Det britiske statsoverhoved mistede den 9. april sin mand gennem 73 år, prins Philip.

Powered by Labrador CMS