Ferrari til over syv millioner smadret

65 knaldet for at filme uheldssted

Offentliggjort

En 53-årig mand fik tirsdag sin næsten spritnye Ferrari 12Cilindri ødelagt på den tyske autobahn.

Det skriver bild.de.

Manden kom kørende i den lynhurtige sportsvogn i overhalingsbanen nær Nürnberg da en 33-årig mand i en Polestar helt overså superbilen.

Føreren af den mærkbart langsommere Polestar ville overhale en lastbil og trak ud i venstre bane, lige da Ferrarien kom forbi.

Han ramte Ferrarien i passagersiden og den lækre bil blev først kastet mod midterautoværnet og dernæst mod Polestar'en og lastbilen.

65 filmede uheldssted 

Både Ferrarien og Polestar'en blev totalskadede ved ulykken.

Det gør næsten ondt at se den smukke bil helt kvast.

Lastbilen væltede om på siden.

Som ved et mirakel blev den 53-årige, den 33-årige og den 50-årige trucker kun alle lettere kvæstet.

Men Ferrarien, der koster over 7,5 millioner kroner på danske plader, og som har en topfart på 340 kilometer i timen, kommer aldrig ud at køre igen.

Motorvejen var helt spærret i flere timer.

I de modsatte kørebaner var der kigge-kø og 65 bilister filmede uheldsstedet med mobiltelfoner eller tabletter.

Alle 65 fik registreret deres nummerplade af politiet og kan vente et klip i kørekortet og en kedelig hilsen fra tysk politi med en bøde på 1.500 kroner. 

Powered by Labrador CMS