Frygtelig vejr-rekord

Ifølge EU's klimatjeneste var juli 0,33 grader varmere end den hidtidige rekordmåned - juli 2019

Udgivet Opdateret

Tallene efterlod ikke meget tvivl, men nu er det også bekræftet: Juli blev den varmeste måned, der nogensinde er målt.

Det oplyser Copernicus, der er EU's klimatjeneste, i en pressemeddelelse.

Og det var ikke den eneste voldsomme vejrrekord, der blev sat. Også de globale havtemperaturer var rekordhøje.

Ekstreme begivenheder

- Disse rekorder har frygtelige konsekvenser for både mennesker og planeten, der udsættes for hyppigere og mere intense ekstreme begivenheder, siger tjenestens vicedirektør, Samantha Burgess.

Den globale gennemsnitstemperatur var i juli 0,33 grader celsius varmere end den hidtil varmeste måned - juli 2019.

Den estimeres at have været omkring 1,5 grader varmere end gennemsnittet for 1850-1900, der bruges som sammenligning i global klimapolitik.

Menneskeligt forårsaget

Det skyldes, at den industrielle revolution - og dermed den menneskelige udledning af drivhusgasser til atmosfæren - tog fart.

Copernicus' resultater er baseret på milliarder af målinger fra satellitter, skibe, fly og vejrstationer over hele verden.

(Arkivfoto) Det varme vejr har blandt andet ledt til naturbrande i den sydlige del af Europa.
(Arkivfoto) Det varme vejr har blandt andet ledt til naturbrande i den sydlige del af Europa.

Hedebølge

Der er tale om en hedebølge, når temperaturen tre dage i træk måler over 28 grader.

Man kan både tale om en regional og en national hedebølge.

I begge tilfælde gælder det, at over halvdelen af enten regionen eller landet skal have målt temperaturer over 28 grader tre dage i træk.

Kilde: DMI

Powered by Labrador CMS