Kvinde fundet død i lejlighed: Spist af sine egne hunde

Hundene havde ikke noget mad efter deres ejer var død

Offentliggjort

En kvinde blev fundet død i sit hjem i Targu Jiu, Rumænien. 

Ifølge politiet blev kvinden, der hedder Adriana Neagoes og blot blev 34 år gammel, angiveligt spist af sine egne hunde, da de blev sultne efter hendes død. 

Politiet mener, at hun døde af naturlige årsager.

Det skriver Dagbladet.

Hyldes på Facebook

Adrianas søster, Maria Alexandra, hylder hende på sociale medier og beskriver hende som en kærlig person, der elskede sine hunde. 

Hundene er nu i dyreværnets varetægt, og politiet efterforsker sagen, men mistænker ikke noget kriminelt, skriver Dagbladet.

Powered by Labrador CMS