Mindst 43 dræbt i fangeoprør

Sammenstød mellem to bander i et fængsel i Ecuador har kostet et stort antal indsatte livet

En pårørende til en indsat efter oprøret
En pårørende til en indsat efter oprøret
Udgivet Opdateret

Mindst 43 indsatte i et fængsel i Ecuador er døde i et fangeoprør mandag.

Det oplyser den offentlige anklager i det sydamerikanske land.

Et voldsomt sammenstød mellem to bander i fængslet er årsag til blodsudgydelserne.

- På nuværende tidspunkt er der 43 døde, skriver den offentlige anklager på Twitter.

Myndigheden tilføjer, at situationen fortsat er "i udvikling".

Politifolk udenfor fængslet Bella Vista i byen Santo Domingo de los Colorados i Ecuador, hvor et fangeoprør er brudt ud mandag.
Politifolk udenfor fængslet Bella Vista i byen Santo Domingo de los Colorados i Ecuador, hvor et fangeoprør er brudt ud mandag.

Det er de rivaliserende bander R7 og Los Lobos, der er stød sammen.

Ecuadors indenrigsminister, Patricio Carrillo, meddelte i første omgang til journalister, at der kun var to døde. Men ikke længe efter holdt han pressemøde for at fortælle, at antallet af dødsofre nu var 41.

Derpå skrev anklagerens kontor et opdateret tal på Twitter. Det kan stige yderligere.

Indenrigsministeren sagde også, at myndighederne har kontrol over situationen.

Forsøgte at flygte

Mens urolighederne var i gang, forsøgte mindst 112 fanger at flygte. 

Men de blev pågrebet af vagter på fængslets område, siger Carrillo.

Det pågældende fængsel ligger i byen Santo Domingo de los Colorados, omkring 80 kilometer fra hovedstaden Quito.

Powered by Labrador CMS