BRAND PÅ SYGEHUS:

Mindst tre døde og 200 evakuerede

Patienter på hospital nær udkanten af Rom måtte evakueres under brand, som spredte sig hurtigt.

Udgivet Opdateret

Brand på hospital i Tivoli

Mindst tre mennesker er døde efter en brand på et hospital i Tivoli nordøst for Rom.

Branden begyndte kort før klokken 23 fredag lokal tid, og omkring 200 mennesker blev evakueret.

Årsagen til branden kendes ikke umiddelbart, men foreløbige undersøgelser indikerer, at branden startede på hospitalets anden sal.

Flere medier skriver, at de døde er to mænd og to kvinder i alderen 76 til 86 år.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Mindst tre mennesker er døde efter en brand på et hospital i Tivoli nordøst for Rom.

Det oplyser italiensk brandvæsen lørdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Der er også fundet en fjerde afdød person, oplyser det italienske nyhedsbureau Ansa.

Men det står ikke klart, om personen allerede var død før branden.

Begyndte sent fredag aften

Branden begyndte kort før klokken 23 fredag lokal tid.

Redningstjenester fik i løbet af natten slukket ilden.

Omkring 200 mennesker blev evakueret. Undervejs måtte brandfolk anvende en stigevogn for at få personerne ud fra hospitalet.

Blandt andre en gravid kvinde og flere børn blev ifølge nyhedsbureauet Reuters evakueret.

Herefter blev de overført fra hospitalet, som ligger tæt på udkanten af Rom, til andre hospitaler i den italienske hovedstad.

Begyndte på anden sal

Årsagen til branden kendes ikke umiddelbart.

Foreløbige undersøgelser indikerer ifølge dpa, at branden startede på hospitalets anden sal.

Herefter spredte flammerne sig hurtigt og nåede skadestuen samt intensivafdelingen.

Bredte sig

Ilden bredte sig ikke til etagerne højere oppe i bygningen.

Men røgen nåede derop, hvorfor hele bygningen måtte evakueres.

Flere medier skriver ifølge Reuters, at de døde er to mænd og to kvinder i alderen 76 til 86 år.

Tivoli ligger omkring 30 kilometer nordøst for Rom.

Powered by Labrador CMS