Mor druknet på kanotur - syv-årig pige på hospitalet

Endte tragisk for tysk familie

Udgivet Opdateret

En kanotur i Holland endte torsdag tragisk for en tysk familie, da familiens kano af uvisse årsager kæntrede på en sø i nationalparken Veluwe nordøst for Amsterdam.

Det oplyser hollandsk politi ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Familien på fire bestod af mor, far og to børn, herunder en syvårig pige.

Hidtil er moren bekræftet død, mens den syvårige pige er indlagt på hospitalet. Faren og det andet barn er fortsat savnet og formodes at være druknede.

En meget tragisk hændelse har udspillet sig for en tysk familie under en kanotur i Holland. (Arkivfoto)
En meget tragisk hændelse har udspillet sig for en tysk familie under en kanotur i Holland. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS