Ny regel udløser stor bøde
Fra 1. januar koster det kassen
En ny regel, der træder i kraft 1. januar 2026 i Norge, kan koste rygende bilister dyrt.
Det skriver vg.no.
Har du personer under 18 år som passagerer i din bil, og pulser du løs på en smøg ved rattet, så falder fars hammer.
Bliver du opdaget af politiet koster det 2.275 danske kroner i bøde.
Så danskere, der tager mindreårige børn med på bilferie i Norge, må fremover ud af bilen og holde rygepause, hvis de vil undgå et hårdt indhug i feriebudgettet.
Også andre stramninger
Bøden kan kræves betalt på stedet, inden bilisten får lov at køre videre.
Den nye regel er et led i en revidering af tobaksskadeloven.
Fra 1. januar bliver også forbudt at ryge på udendørs legepladser og idrætsfaciliteter i Norge.
Her kan man blive bedt om at slukke smøgen, eller man kan blive bortvist, men undgår bøde.