Passagerfly på vej til London styrter ned i beboelsesområde

Mindst 242 personer menes at have været ombord på flyet

Offentliggjort Sidst opdateret

Et passagerfly fra Air India er torsdag forulykket i byen Ahmedabad i det vestlige Indien.

Flyet er styrtet ned i et beboelsesområde uden for lufthavnen i byen, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der var 242 personer om bord på flyet, oplyser politiet.

Er ved at klarlægge detaljer

Air India skriver på det sociale medie X, at flyet med nummer AI171 på vej fra Ahmedabad til London Gatwick har været involveret i en hændelse.

- I dette øjeblik er vi i gang med at klarlægge detaljerne, skriver Air India.

Der skal være tale om et fly af typen Boeing 787-8 Dreamliner.

Powered by Labrador CMS