Rasler ned i værdi

En bitcoin er mandag under 25.000 dollar værd. Det er den laveste værdi siden slutningen af 2020

Udgivet Opdateret

Kryptovalutaen bitcoin er mandag faldet til den laveste værdi i halvandet år.

En bitcoin er mandag formiddag således under 25.000 dollar værd - svarende til cirka 175.000 kroner.

Det er den laveste værdi siden slutningen af 2020.

Kryptovalutaen bitcoin blev skabt i 2009 af en anonym computerprogrammør eller gruppe, der kaldte sig Satoshi Nakamoto.

Lyssky forretninger

De første mange år blev der primært talt om bitcoin i de mere kuriøse eller mørke afkroge af internettet.

Blandt andet har valutaen haft ry for at blive brugt til lyssky forretninger, fordi betalingen foregår anonymt.

De første år kunne en bitcoin købes for blot få dollar. Værdien af bitcoin begyndte dog for alvor at stige i 2017.

I efteråret 2020 steg den igen eksplosivt, og i foråret 2021 nåede den en værdi på knap 60.000 dollar.

I efteråret 2021 toppede kryptovalutaen, da den nåede en værdi på over 66.000 dollar - mere end 460.000 kroner.

Krypto-valutaen bitcoin er raslet ned i værdi det seneste halvandet år. Mandag nåede en bitcoin en værdi af under 25.000 dollar.
Krypto-valutaen bitcoin er raslet ned i værdi det seneste halvandet år. Mandag nåede en bitcoin en værdi af under 25.000 dollar.

BITCOIN

Bitcoin er et online betalingssystem og en decentraliseret virtuel valuta.

Selvom bitcoin som betalingsmiddel kun accepteres ganske få steder, er den populær som investeringsobjekt og er verdens mest kendte kryptovaluta.

Det blev opfundet af den anonyme Satoshi Nakamoto, som offentliggjorde sin opfindelse i 2008 og efterfølgende udgav systemet som open source i 2009. Systemet er peer-to-peer, så brugere kan indgå i transaktioner med hinanden uden mellemled som pengeinstitutter eller centralbanker.

Den maksimale mængde af Bitcoins i cirkulation er begrænset til 21.000.000. Bitcoin bliver derfor ofte refereret til som digitalt guld, på baggrund af dens meget begrænsede mængde.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS