Rusland vil blive revet i stykker

Den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev siger, at budskab i Bidens tale er "en raffineret løgn"

Udgivet Opdateret

Den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev siger, at Rusland "vil blive revet i stykker", hvis det taber krigen. "Hvis Rusland stopper den specielle militære operation uden at opnå en sejr, så vil landet forsvinde. Det vil blive revet i stykker," siger han i et indlæg på det sociale medie Telegram.

- Hvis USA stopper med at forsyne Kyiv-regimet med våben, så vil krigen ende, siger Mevedev i kommentarer til præsident Joe Bidens tale i Polen tirsdag ifølge CNN.

Raffineret løgn

I talen sagde Biden, at "hvis Rusland stopper invasionen af Ukraine, så vil krigen være forbi. Hvis Ukraine holdt op med at forsvare sig mod Rusland, så ville det være slut med Ukraine".

Medvedev siger, at udtalelsen er en raffineret løgn.

Hvis Rusland stopper den specielle militære operation i Ukraine uden at opnå en sejr, så vil landet forsvinde. Det vil blive revet i stykker, siger den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev.
Hvis Rusland stopper den specielle militære operation i Ukraine uden at opnå en sejr, så vil landet forsvinde. Det vil blive revet i stykker, siger den tidligere russiske præsident Dmitrij Medvedev.

- Hvorfor er han ude at appellere til en befolkning i et landet land, når han har mange indenrigspolitiske problemer? 

Med hvilken frygt skal vi lytte til en politiker fra en fjendtlig stat, som udtrykker had til vort fædreland? Hvorfor skulle Ruslands borgere tro på en leder af USA, som har indledt de fleste krige i det 20. og 21. århundrede, men som giver os skylden for aggressivitet?, hedder det i indlægget om Biden.

Uundgåeligt

Medvedev kaldet det samtidig ifølge CNN "uundgåeligt", at præsident Vladimir Putin har suspenderet atomnedrustningsaftalen New Start.

USA's præsident mener, at hans russiske modpart har begået "en stor fejltagelse".

Bidens udtalelse blev fremsat til journalister, da han onsdag ankom til præsidentpaladset i Warszawa i Polen for at deltage i et topmøde med de østeuropæiske lande om sikkerhed i Europa.

Onsdag har Dumaen, der er underhuset i det russiske parlament, stemt for at suspendere Ruslands deltagelse i aftalen. Der er ikke tale om, at Rusland trækker sig endegyldigt fra aftalen. Der er dermed mulighed for, at landet kan genindtræde i aftalen.

Vladimir Putin

Navn: Vladimir Vladimirovitj Putin.

Født: 7. oktober 1952.

Fødested: Leningrad (nu Sankt Petersborg), Rusland.

Søn af: Fabriksarbejder Vladimir Putin og Maria Putin.

Nationalitet: Russisk.

Uddannelse: Jura ved Leningrad Universitet 1975.

Civilstand: Skilt. Gift med Ludmila Shkrebneva Putin fra 1983 til 2014.

Fritidsinteresser: Judo. Har det sorte bælte.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS